UDSIGT OVER ØRESUND

Bolighandel 18. januar 2019 Postet by Cecilie Juul
Tags BoligfremvisningBOLIGINDRETNINGboligsalgEJENDOMSMÆGLERHavudsigtJesper NielsenKvalitetLiebhaveriMAKE TIMEmake yourself at homeMarkedsføringØresundTil salg

I Ålsgårde kan I nu blive de næste ejere af denne udsøgte villa, som på fineste vis kombinerer en naturskøn beliggenhed med nærhed til hverdagens nødvendigheder. Foruden en bolig ud over det sædvanlige, får I også en placering direkte ned til Øresund. 

 

dji_0351

dsc_1232

Fra jeres nye hjem kan I nyde naturen på første hånd i Hammermølleskov eller i Hornbæk Plantage, hvor der venter jer oplevelser for store og små. Herudover er både indkøb, skole og pasningstilbud under 700 meter fra adressen. Ejendommen er opført i 1952, og i 1975 blev boligen beriget med en tilbygning, hvilket giver jer i alt 235 etagemeter fordelt over stueplan og en kælder med flere praktisk rum og et billardrum. Huset er løbende vedligeholdt og fremtræder derfor indflytningsklar med udsigt over vandet. Dette panoramavue kan I nyde fra de fleste af villaens rum takket være det store glasparti, der strækker sig fra gulv-til-loft. Her kan I se ud over den varierende skibstrafik og helt til Sveriges kyst.

dsc_1224

dsc_1025

I ROLIGE
& SMUKKE
OMGIVELSER

dsc_0799

dsc_0889

I stueplan træder I ind i entréen, hvorfra der er adgang til badeværelset med badekar. I ledes videre til køkken-alrummet, hvor I kan tilbringe tid i hinandens selskab på tværs af madlavning og samtaler. Det flotte gulv med italienske klinker i en beige nuance, strækker sig ubesværet ind i den tilhørende spisestuestue. Herfra føres I til dagligstuen, hvor trægulvet elegant markerer et skift mellem afdelingerne. I sommerhalvåret er det oplagt at slå dørene op til terrassen udenfor og skabe ét samlet rum. Herudover får I tre fine værelser, hvoraf det ene har en hyggelig hems. 

dsc_1274

dsc_1259

Udenfor bevæger I jer ud på den store træterrasse, hvorfra få trin fører jer ned til græsplænen. Fra græsplænen leder trappen jer ned til strandterrassen, som inkluderer en udendørsbruser, så I altid kan skylle jer, efter I har taget en svømmetur fra jeres private badebro. 

Se mere information omkring ejendommen her, eller kontakt os endelig for en personlig fremvisning.