PARKÉR MED MANÉR

Arkitektur 18. februar 2019 Postet by Cecilie Juul
Tags arkitekturDanske BoligArkitekterEjendomshandelEJENDOMSMÆGLERIndkørselInspirationJesper NielsenKvalitetMAKE TIMEmake yourself at homeParkeringPlanløsningRenoveringTIDEN TILBAGE

Garagen og carporten er en vigtig del af dit hus’ ydre. Tænk derfor pladsen til bilen med, når du bygger. Danske BoligArkitekter viser dig her 7 flotte arkitekttegnede carporte og garager.
..

AF: Ida Pedersen /Foto: Pia Enghild, Christina Kayser Onsgaard Andreas Mikkel Hansen og Steffen Stamp
..

plads-til-leg-og-uvending

PLADS TIL LEG OG U-VENDING

Indkørsel og carport kan sagtens bruges til mere end parkering af bilen. Har du børn, der er glade for at stå på rulleskøjter, så udvid parkeringspladsen og lav underlaget glat og plant. Rullende børn har familien i huset her, så da det store areal foran boligen med hjælp fra arkitekt Rasmus Skaarup skulle bygges om, stod plads til leg højt på ønskelisten, ligesom de gerne ville kunne vende på grunden med deres to biler. Ønsker, der blev løst med en stor industri-støbt plade af beton og en carport, der matcher husets funkis-stil. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

 

kobber-garagen-der-bliver-smukkere-over-tid

KOBBER-GARAGEN, DER BLIVER SMUKKERE OVER TID

Vælg materialer, der ældes med ynde – især når det kommer til garagen, da den vil blive udsat for alskens vind og vejr. Garagen består af fire materialer: skifer, stål, sort puds og kobber. Garagen var oprindelig antrazitgrå, men efter lidt tid løb kobberet ned over stålet, så farven nu changerer på en unik måde. Garagen er som et levende kunstværk, der skifter udtryk med tiden, takket være dets materialer. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

hus-og-carport-smelter-sammen

HUS & CARPORT SMELTER SAMMEN
..

Tænk carporten med fra start, når du bygger nyt hus. På den måde opnår du det mest helstøbte udtryk og undgår kun at have råd til en grim en fra byggemarkedet, når hele budgettet er brugt til huset. Det huskede arkitekt Jan Smidt Andreasen heldigvis, da han byggede denne funkis-villa til sig selv og sin familie. Carporten er beklædt med lister i egetræ, der matcher husets egetræsvinduer. Taget støder helt op til huset, så den ikke kun holder bilen tør, men også familien, når de skal finde nøglerne frem og ind i huset. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

lad-tilbygning-og-carport-foelges-ad
..

LAD TILBYGNING & CARPORT FØLGES AD

Skal du bygge ud på din bolig, så overvej, om det også er tid til at få ny carport. Derved kan du slå de to byggeprojekter sammen og spare både tid og ressourcer. Det gjorde arkitekt Allan Lorenzen, da dette typehus fra 60’erne skulle bygges om og have en tilbygning. Begge er udført i det samme sorte træ og lige linjer. På den måde har arkitekten også sikret, at carporten passer til husets stil. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

….
natur-paa-taget….

NATUR PÅ TAGET
..

Pift din carport op og gør den mindre firkantet og hård med et spirende tag af stenurten sedum. På carporten her, af arkitekt Rasmus Skaarup, bidrager de vilde planter med en fin kontrast til carportens stramme design. Sedum er samtidig et klimavenligt valg, da det suger regnvand og næsten ikke kræver vedligeholdelse. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

indram-hoveddoeren


INDRAM HOVEDDØREN
..

Brug carporten til at indramme indgangen til hjemmet og skab et velkommende miljø. Carporten leder gæster hen mod hoveddøren, så arkitekturen fortæller, hvor du skal gå hen, og dermed føler du dig velkommen. Carportens forskudte plader i indfarvet krydsfiner gør den desuden til et helt kunstværk at se på. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

luksus-garagen


LUKSUS-GARAGEN
..

Den ultimative garage er den, der ligger i direkte forlængelse af hjemmets indendørsarealer. Aldrig mere kolde vintermorgener, hvor ruderne skal skrabes og hænderne ryster af kulde. I denne bolig er underetagens garage en fuldt integreret del af huset. Familien kører med bilen direkte ind i garage, hvorfra der er indgang til huset. Se mere fra boligen hos Danske BoligArkitekter her.

 


..
..
CARPORT ELLER GARAGE?

Hvad er forskellen på en carport og en garage? Mange bruger de to ord i flæng, men i virkeligheden er det to forskellige ting.
Garagen er en lukket bygning, hvor bilen kan holde i tørvejr. Garagen er tit frostfri, selvom den ikke er varmet op eller isoleret. Garagen bygges ofte af mursten, og i større garager er der plads til at opbevare værktøj og andet praktisk udstyr. Garagen er ofte bygget samtidigt med huset.
Carporten er, modsat garagen, ikke en lukket bygning. Carporten betsår af et tag på to eller fire stolper, og skærmer dermed ikke for vind og vejr i lige så høj grad som garagen. Carporten kan dog have en væg i den ene side, som skærmer en smule. Carporten er af en mere simpel konstruktion end garagen, og kan derfor lettere tilføjes til et allerede eksisterende hus end en garage.


Danske BoligArkitekter.


En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser.
Danske BoligArkitekter.dk er en sammenslutning af arkitekter, 

der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere – find inspiration
blandt hundredvis af om- og tilbygninger samt nybyggerier, og find
netop den arkitekt, der passer til dit byggeprojekt.

Print