ET STED AT FØLE SIG HJEMME

Boligindretning 29. januar 2019 Postet by Cecilie Juul
Tags All That MattersAnders Busk FaarborgBOLIGINDRETNINGBOLIGTILBEHØRBOLIGTIPSBRUGSKUNSTDIGITAL MARKEDSFØRINGEjendomshandelHjemindretningIndretningsdesignerInspirationinteriør DESIGNJesper NielsenKvalitetmøbler

Anders Faarborg er indretningsdesigner og kendt fra de første fire sæsoner af programmet I hus til halsen, hvor han sammen med Jesper Nielsen hjælper trængte danskere med at få solgt deres bolig. Anders er Design Director i All That Matters, og han er desuden partner i møbelfirmaet Novel Cabinet Makers. Anders Faarborg deler her ud af sine tanker i forbindelse med ombygning og indretning. Når man indretter sit hjem, er det særligt vigtigt at tænke over, hvordan man gør indretningen personlig, så det ikke kommer til at ligne et showroom. Hos All That Matters er vi meget fokuserede på, at et rum skal være behageligt og hyggeligt at opholde sig i – uagtet om vi indretter en hotelsuite, en restaurant eller et privat hjem. 

 

Processed with VSCO with a9 preset

Hvad er egentlig medvirkende til, at vi føler os hjemme et sted? Det spørgsmål har vi med i vores overvejelser hos All That Matters, hvor et af vores seneste projekter har bestået i ombygning af forskellige suiter på Hotel Jutlandia i Frederikshavn. Her har vi for eksempel indrettet en suite, der gerne skulle fungere som en naturlig forlængelse af gæstens eget hjem. I suiten ville vi gerne skabe en hyggelig fornemmelse kombineret med en moderne men subtil elegance. Vi har arbejdet med forskellige billedsammensætninger på væggene, specialdesignede møbler i organiske former og en rolig belysning. Derudover fokuserede vi på at bruge en kombination af forskellige mønstre og farver i stofferne, som fremhæver detaljerigdommen og det taktile i rummet. Mange hoteller har som oftest praktiske områder som slidtage og rengøring for øje, når de indretter deres værelser. Det er parametre, som vi selvfølgelig også har taget højde for her, men uden at det har været styrende for designprocessen. For os var det vigtigt at arbejde ud fra hoteldirektør Camilla Frosts devise: ”Et hjem er ikke et sted – det er en følelse”.

ikke-navngivet-2

INDRETNING MED
REFERENCE TIL
TIDEN

atm_jutlandia_suite5

Suiterne er inspireret af selve hotellet, som er bygget i 1968 og tegnet af Jørgen Buschardt. Her var stilen stadig meget modernistisk, men hotellet har over de sidste årtier gennemgået diverse renoveringer. Derfor var det vigtigt for os både i arbejdet med suiterne samt receptionen, som vi også har ombygget, at de forskellige tidsaldre blev bundet sammen. Det resulterede i en ombygning i moderne stil med referencer til design fra tidligere tider.

Se flere indretningsløsninger fra All That Matters på atmdesign.dk/work.