Design

KVALITET SKABER GLÆDE

forside

Kvalitetsmarkiser.dk arbejder stenhårdt på at levere de bedste løsninger inden for markiser, solafskærmning og terrasseoverdækninger. Hvorfor? Fordi kunderne skal have et produkt, de bliver glade for.

Da finanskrisen ramte Danmark i 2008, arbejdede Rico Ludvigsen som freelance montør for en række leverandører af markiser og solafskærmning. Han oplevede, at mange firmaer i branchen så sig nødsaget til at gå ned i pris og dermed også sænke kvaliteten: „Derfor findes der mange kunder i dag, som har et produkt, der trænger til udskiftning, selv om det ikke er ret gammelt. Det ærgrer mig på kundernes vegne, og så er det en køb-og-smid-væk-kultur, som går imod mine principper. Vi har et større ansvar over for miljøet.“

MÅLET ER GLADE KUNDER

Rico Ludvigsen besluttede at gå den anden vej og satse på kvalitet. I 2012 omdøbte han derfor sit montagefirma til Kvalitetsmarkiser.dk og begyndte at importere produkter direkte fra nogle af Vesteuropas bedste producenter. Dermed kan virksomheden levere langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet – uanset om der er tale om markiser, solafskærmning, mørklægning eller terrasseoverdækninger.

„Vi har et ønske om, at kunderne skal være glade for den løsning, de køber. Det kræver, at vi leverer god kvalitet,“ siger Rico Ludvigsen og pointerer: „Pris og kvalitet hænger sammen. En billig løsning holder sjældent i mere end fem år, og ofte er det spild af penge. Det kan hurtigt blive dyrt at købe for billigt.“

billede2

VIRKER BEDRE OG HOLDER LÆNGERE

Det danske vejr stiller krav til kvaliteten. Eftersom der aldrig er langt til kysten, skal markiserne kunne holde til hård vind og salt luft, som forårsager korrosion i lakering og teknik. Kvalitetsmarkiser.dk leverer blandt andet de tyskproducerede WEINOR-markiser med 10 års garanti samt garanti for 100.000 knæk på markisearmene. Udover WEINOR kan kunderne også købe det belgiske mærke RENSON, hvis Fix­screen-produkter er testet til at klare orkanstyrke på op til 130 kilometer i timen. Levetiden på produkter fra WEINOR og RENSON vurderes til at være mindst 30 år med regelmæssig vedligehold, hvorefter de stadig fungerer og kun er lidt forvitrede af vejr og vind.

Det er nogle af de bedste produkter på markedet – ellers havde jeg dem ikke i mit program. Generelt er der mange tekniske patenter i vores produkter, som gør, at de virker bedre og holder længere – og vores montører kommer på kurser hos leverandørerne for også at sikre kvaliteten af monteringen. Derudover har vi valgt producenter med et moderne og enkelt design, som passer til danskernes smag,“ fortæller Rico Ludvigsen.

UNIKT TILPASSEDE LØSNINGER

Kvalitet handler ikke kun om at have de rigtige leverandører, men også om at finde det rigtige produkt til det enkelte hus. „Med vores erfaring kan vi se, hvordan opgaven skal løses, for at kunden bliver tilfreds. Vi kører ud til dem, lytter til deres ønsker og ser på, hvad der kan lade sig gøre. Hvis huset er omgivet af åbne vidder, og der står en hård vind ind fra vest, vil en markise ikke fungere. Her vil kunden få meget mere glæde af en pergolaløsning med lukkede sider, så han får læ på terrassen,“ forklarer Rico Ludvigsen og afslutter: „Jeg ser tit, at folk køber den her type produkter i blinde. De bruger mange penge på noget, de ikke kan bruge, og det er ærgerligt. Vi har valgt, at vi kun sælger løsninger, der er unikt tilpasset det enkelte hus, så kunderne bliver glade for det, de køber.“

Læs mere om de forskellige løsninger på www.kvalitetsmarkiser.dk eller tag kontakt på tlf. 22 94 17 60.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram