CHARME & HISTORIE

Boligindretning 9. december 2018 Postet by JESPER NIELSEN
Tags BoligfremvisningBOLIGINDRETNINGboligsalgBOLIGTIPSDIGITAL MARKEDSFØRINGEJENDOMSMÆGLERindretningInspirationinteriør DESIGNKØKKENKvalitetMAKE TIMETil salg

Ellevadsvej 5, 2990 Charlottenlund

img_2599

img_2598

Nyder I at omgive jer med klassisk æstetik, og sætter I pris på den gode historie? Så vil I ganske enkelt elske denne villa i Charlottenlund. Udover en fænomenal beliggenhed nær Bernstorffsparken, får I her jeres helt egen oase med en stor have, der både rummer petanquebane, æbletræer og hyggelige solkroge. Villaens historie strækker sig tilbage til 1922, hvorefter den fik en del tilføjelser i 1930erne, Inden den blev total istandsat omkring 1996. I dag bindes perioderne fint sammen af charmerende detaljer, mens udtrykket er flot og ensartet med matchende bindingsværk – selv på udhusene i haven.

dsc04641

dsc04662

SKØN
VILLA
I 2920

dsc04672

dsc04628

Parkér jeres biler i den dobbelte carport og skrå hen over den nydelige indkørsel til hoveddøren. Stueplanets vestside rummer to værelser, et praktisk bryggers, som er indrettet med vaskesøjle, køleskab og fryser. Resten af etagen optages af opholdsrummene, der bruser af nordisk elegance. Bemærk bare de lyse trægulve, det minimalistiske køkken, fløjdørene til stuen og den underskønne karnap i spisestuen, hvor I kan kræse om jeres gæster. Etagen rummer også et badeværelse, som I kan tilgå fra gangen med den elegante trappe, der fører jer til førstesalen. Her finder I det store forældresoveværelse med en skabsrække, foruden et mindre værelse, et toilet og en sydvestvendt altan. Boligen ligger dejligt tilbagetrukket på grunden, så der er sol hele dagen, og på varme dage er stranden kun ti minutter væk på cykel. Der er gåafstand til Jægerborgs Allés forretninger og cykelafstand til to S-togsstationer, Øregård Gymnasium og flere skoler, mens bussen går lige rundt om hjørnet. 

img_2591

Se mere information omkring ejendommen her, eller kontakt Hein Christensen på tlf. 88446018 for en fremvisning.