Boligindretning

INDRET DIT HJEM MED BÆREDYGTIG OMTANKE

koekken_3

Naturen bliver en større og større del af vores indretning i hjemmet i 2019 – og formentlig i årene fremadrettet. En del af årsagen til de spirende naturtrends er helt sikkert, at vi er flere og flere, der tænker over bæredygtigheden i de produkter, som vi ønsker i vores hjem.

BÆREDYGTIG TREND I 2019

Der er ingen tvivl om, at vi tænker langt mere bæredygtigt, efterhånden som årene skrider frem. I 2019 og årene fremover er jeg overbevist om, at det også vil være en vigtig del, som vi tager mere og mere til os i boligindretningen. Som designere og producenter har vi et ansvar for at skabe produkter med langt mere omtanke for miljøet, mens vi som forbrugere har ansvar for at tænke os om og sætte os mere ind i produktets processer, inden vi køber noget.’

Jeg tror, at vi især ser en indsats med bæredygtigheden hos forbrugerne i år, men som designere betyder det altså, at man skal tænke langt mere miljøvenligt, end man har gjort hidtil, og at de ting man udvikler skal igennem så få processer som muligt, således at vi skåner miljøet.

Designerne er altid et par år fremme, så bekymr dig ikke om det – vi er mange, der forsøger at dreje skuden til en mere bæredygtig fremtid for os alle. Som forbruger kan du med fordel forholde dig lidt mere kritisk til, hvilke produkter du placerer i dit hjem fremadrettet.

 

nuura_lampe

BÆREDYGTIGE INITIATIVER

Jeg har talt med Nadia Lassen, som er medejer af designvirksomheden Nuura, der designer og producerer smukke lamper. Hos Nuura er intet overladt til tilfældighederne, og her er bæredygtighed tænkt ind som et meget vigtigt element. Nadia fortæller: „Vi anvender LED, som er en bæredygtig belysningskilde. Vi bruger integreret LED i lampen ’blossi‘, som gør, at vi kan arbejde meget specifikt med belysningen og designet, da man ikke skal tænke en egentlig pære ind. Endvidere lyser en LED skive, som vi har, op imod 50.000 timer, hvilket er mange!“ Du kan se mere til de flotte lamper på www.nuura.com.

I webshoppen www.designdreams.dk tænker de også meget mere bæredygtigt i 2019. Det gøres ved at genanvende emballage i stedet for at købe nyt. Det er meget muligt, at en flot emballage giver et bedre førstehåndsindtryk, når man modtager sin ordre fra en webshop, men tanken om at genbruge er meget bedre end pæn emballage i mine øjne.

Designdreams oplever også, at flere og flere af deres leverandører gør det samme. Det er en god og meget nem måde at skåne miljøet på. Du kan som forbruger også sagtens starte de bæredygtige tanker her – du kan genanvende rigtig mange ting!

Hos LIVINK har jeg i samarbejde med en dygtig producent i Danmark skabt en velourpude, da trenden i starten af 2018 for alvor brød ud med velour. Puden er lavet med omtanke for miljøet, hvor vi anvender ’zero waste‘-tanken i pudefyldet. Her går intet til spilde, men vi genanvender derimod resterne fra stofindustrien, hvilket er et tiltag, som jeg er utrolig stolt af hos LIVINK.

 

linoleum_4

BLØDE RIFLER

Fløjl kunne meget vel være erstatningen for den elskede velourtrend, som vi stadig ser i 2019. Fløjlen har dog lidt mere kant end sin bløde og karismatiske makker, velour. Jeg tror, at vi med naturfarverne i 2019 ser fløjlen, som egentlig også hittede tilbage i 70’erne, da jordfarverne også var in. Måske følges de to trends bare godt med hinanden. Møbler og tekstiler som puder, plaider osv. tror jeg vi så småt, at vi begynder at spotte som en trend i det riflede fløjl.

 

linoleum_4

LINOLEUM – VERDENS MEST BÆREDYGTIGE GULVBELÆGNING

Linoleum er et sjovt materiale, som jeg har store forventninger til i 2019. Det har været anvendt i sundhedssektoren og på uddannelsesinstitutioner i årevis, nok mest pga. dens holdbarhed, men linoleum er faktisk et elegant overflademateriale, der kan bruges som finish til alle typer møbeldesign, f.eks. skriveborde, spiseborde, stole, skamler, skabe, køkkenfronter og lignende. Materialet er kendt for sin elegance og holdbarhed og er indbegrebet af høj kvalitet og design.

Jeg har kigget lidt nærmere på materialet hos firmaet Forbo, som i mange år har produceret linoleum til blandt andet møbler og gulve samt andre overflader i hjemmet. Forbos linoleumsgulve – Marmoleum – er verdens mest bæredygtige gulvbelægning. Bæredygtig i betydningen økologisk sund, men også i betydningen fremragende præstation, der kan holde til tidens tand, og som slitagemæssigt er blandt de bedste på markedet. Forbos linoleumsgulve er fremstillet af 97% naturlige råvarer, hvoraf 70% er fornyelige, og hvor 43% af indholdet er genvundet materiale. De overordnede ingredienser er linolie, jute, harpiks, træmel og kalksten. Jute og hør er etårige afgrøder, som høstes på samme måde som for eksempel hvede. At udvinde harpiks er en kontinuerlig proces, linolie kommer fra hørfrø, træmel er et restprodukt fra træindustrien, og kalksten findes tilgængeligt i overflod.

BIOLOGISK NEDBRYDNING

Når linoleumsgulvet engang med tiden er udtjent, er det desuden biologisk nedbrydeligt. Gulvet kan også benyttes til opvarmning, da det ved forbrænding skaber varmeenergi, der overstiger den energi, der oprindeligt blev benyttet ved fremstillingen af produktet. Dette er eksempel på en livscyklus, hvor naturen er den endegyldige vinder.

Et af de firmaer, som allerede er gået med på linoleumstrenden, er interiørvirksomheden ferm living. Her kan man blandt andet finde de fineste spiseborde med linoleumsoverflade. Du kan se mere til linoleumstrenden hos www.forbo.com og www.fermliving.dk.

 

koekken koekken_4

CIRKUSKØKKEN ELLER NATURKØKKEN

De seneste år, måske de sidste 10 år i virkeligheden, har vi primært set køkkener i sort og hvid. Men de meget minimalistiske køkkener må altså i 2019 vige førstepladsen, for i 2019 tør vi meget mere. Her skal vi have mere farve ind, og det kan vi gøre på mange måder, men de modige har altså farverige køkkener i 2019. De nordiske trend-ridere har måske trækøkkener, og disse har vi heller ikke set i mange år. Jeg har fundet et par lækre eksempler fra www.svane.com.

ÆGTHED, PERSONLIGHED OG HYGGE

I efteråret 2019 skal det ikke kun handle om bæredygtige og naturlige nørderier, omend den bæredygtige del er et vigtigt element. Hyggen skal også bringes endnu mere ind, ligesom ægtheden og personligheden skal blomstre i dit hjem. Skab rammerne som du elsker dem, tro på dig selv og bring de elementer ind i dit hjem, som gør dig glad. Du må gerne bruge orange og lilla, hvis det er dine yndlingsfarver. Du må gerne bo hvidt og minimalistisk, trods trenden siger jordfarver, natur og bæredygtighed. For du skal aldrig glemme, hvem der bor i netop dit hjem, og du må aldrig være bange for at gå imod flokken eller det, andre mener. Et personligt hjem skabes ud fra de elementer, du elsker og ønsker at drage ind i dine private rammer. Små finurlige beslutninger skaber hyggen – herefter mærkes ægtheden i dit hjem helt naturligt.

49622897_783754812008418_4084507155397345280_nPernille Riis Frederiksen er fast skribent på First Class og en af Danmarks førende stylister inden for boligindretning, trend­setting, styling og fotografering. Derudover er hun uddannet mentor, hvor hun via arbejdet i sin egen designvirksomhed, LIVINK, hjælper psykisk sårbare tilbage på arbejdsmarkedet med støtte og kærlig vejledning.

Pernille har skabt sit eget kreative univers på de sociale medier gennem en personlig stil og indretning. Hun tilbyder indretning til private og virksomheder såvel som styling og produkt-fotoshoots.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram