Boligindretning

3 FANTASTISKE HUSE MED FOKUS PÅ MATERIALER

1
Af: Marie Kiersgaard Espersen / Foto: Andreas Mikkel Hansen, Pia Enghild og Jens Peter Egedal

Valget af materialer har stor betydning for en boligs karakter og stemning. Og skal det rigtig spille, bør de afstemmes nøje med omgivelserne og funktionen. Danske BoligArkitekter viser her tre huse, hvor arkitekterne har kælet ekstra for materialeholdningen.

11we
LÆNGE LEVE KOBBER | Af vind og vejr, og Hammer Bakkers smukke natur, vil huset med tiden blive slidt. Men beklædt i naturmaterialer vil det patinere med ynde. Især kobber kan holde til det meste og kan – selv uden vedligeholdelse – regne med at runde 100 år!
TRANSPERANT TRAPPE | Trinene i tykke egeplanker op til husets førstesal svæver nærmest. Så snart man træder ind i huset, bliver man derfor mødt af et fantastisk kig ud på de omkringliggende grønne omgivelser.
LEVENDE HUS | Husets garageporte blev født ensfarvet antracitgrå. Men når det regner, løber kobberet ned over stålet, så farven nu changerer på en meget unik og flot måde. Boligejeren kan godt lide, at deres hus er levende.

NABOERNE KALDER DET ‘KOBBERHUSET’

Det var naturens efterårsramte farver, der skabte paletten af materialer, da arkitekt Jesper Korf skulle forvandle et slidt hus fra 1960’erne til et moderne drømmehjem. Med sin fantastiske placering i Hammer Bakker og boligejernes naturinteresse skulle huset underlægge sig naturens præmisser og ydmygt passe ind. Tag og skorsten er derfor beklædt med skifer, facaden består af sort puds og kobber, mens vinduerne er i olieret egetræ.

Selvom husets klassiske længeform med saddeltag er bevaret, er huset et, folk bemærker, når de går deres søndagstur i skoven. ’Kobberhuset’ kalder de det. For kobber på facaden er ikke hverdag på private boliger, men giver masser af karakter. Lige nu er kobberet brunt, men med tiden vil det irre og forandres af naturens påvirkning.

Gennem huset skærer en stor skorsten i grov skifer som en klippe, der forankrer huset til grunden. Indenfor fortsætter den skiferbeklædte skorsten og binder på den måde inde og ude sammen.

 

modsaetninger-moedes

 ogewodfaaslpe

UPRÆTENTIØS SPARTELMASSE | Badeværelset fortsætter sommerhusets ultraenkle linje og har bevidst kun plads til det absolut mest nødvendige. På væggene er der brugt uprætentiøs, grøn spartelmasse, mens et gulv til loft-vindue skaber kontakt til udebadet, der bløder rummet op.
SIMPELT BETON | Sommerhusets vinkel danner et intimt gårdrum med plads til hyggelige udeaktiviteter. Dækket, der består af rå beton, fortsætter den simple stil, er let at holde og passer til gulvet indenfor.
MODSÆTNINGER MØDES | Modsætninger spiller ofte hinanden bedre. Arkitekt Rasmus Bak er især glad for kombinationen af egetræ og beton, der er to gennemgående materialer i huset.

SIMPELT OG UNDERSPILLET MED VARME DETALJER

Du får, hvad du ser i arkitekt Rasmus Baks eget sommerhus. Inspireret af den nordiske og japanske æstetik har han formet sommerhuset helt simpelt og underspillet med enkle former, farver og materialer for på den måde at lade naturen og de store gamle træer udenfor kigge ind og få opmærksomheden.

Udefra består huset af to sammensatte helt stramme kasser beklædt med simple, sortmalede profil­lister, mens hvide flader og rå beton danner rammen indenfor. En enkel planløsning med lange kig, åbne rum og store vinduespartier giver overblik og fornemmelsen af mere plads og luft.

Men enkelthed har brug for varme. Køkkenet er derfor snedkerlavet i egetræ og med en smuk marmorplade på væggen. Spisebordet står i samme nuance af den nordiske træsort, mens Poul Kjærholms ­enkle design er valgt som stole til, men i en model med cognacfarvet læderline, der understreger det gennemførte farve- og materialevalg, som fortsætter ind i stuen.

 

paa-langs

demaeae

PÅ LANGS | Med materialer hentet i naturen passer huset ydmygt ind mellem skoven og græsarealerne omkring og vil med årene patineres flot af vind og vejr. Hele den ene facade er åbnet med glas, så familien kan vågne op og komme hjem til naturens farver og rolige liv.
NATURMATERIALER | Naturen er smukkere gennem et egetræsvindue, synes Allan Lorenzen, der derfor flittigt har brudt de hvide flader med den nordiske træsort. Gulvet består af sæbebehandlet beton, hvis matte og rå overflade gør egetræet ekstra smukt og varmt.
HÅNDLAVET | Lavet med en snedkers hænder har egetræs-køkkenet liv og personlighed. Og med den dybgrønne bordplade i marmor spejler køkkenet næsten skovens farver udenfor.

ET HUS, DER HOLDER I GENERATIONER

Der er så meget i verden, der ændrer sig og bliver skiftet ud – og desværre ikke altid til det bedre, synes arkitekt Allan Lorenzen, der derfor har skabt et hus, der med sit valg af materialer, gedigent håndværk og enkel opbygning kan holde sig flot i generationer.

Facadens tegl og træ er solide naturmaterialer hentet i den danske byggetradition og nære natur. Indenfor går materialerne igen og vækker sanserne med deres duft og stoflighed. Gentagelsen af materialer gør overgangen mellem inde og ude flydende, ligesom overgangen mellem boligens rum, der nænsomt glider over i hinanden.

En snedker har skabt indbyggede møbler af egetræ i hele boligen. Alt fra reoler og skabe til borde og et fantastisk køkken. En luksus, som arkitekten og boligejerne har valgt at prioritere, da det skaber ro og sammenhæng i huset. Samtidig følger møblerne med huset og kan glæde mange familier fremover og på den måde være med til at give huset sjæl og historie samt mindske forbruget.

dba_logo_positiv

DENNE ARTIKEL ER UDGIVET I SAMARBEJDE
MED DANSKE BOLIGARKITEKTER

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske Boligarkitekter.dk
er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere
- find inspiration blandt hunderedvis af om- og tilbygninger samt nybyggeri, og find netop
den arkitekt, der passer til dit byggeriprojekt.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram