Bolighandel

UNIK I FREDERIKSSTADEN

ADRESSE: FREDERICIAGADE 48, 2., 1310 KØBENHAVN K

28
Eksklusiv lejlighed i hjertet af København – FREDERIKSSTADEN. På en stille sidegade i et af Københavns mest eftertragtede kvarterer finder man denne spændende 4-værelses ejerlejlighed, der imponerer med hele to skønne altaner, en interessant planløsning og et helt eminent lysindfald i alle rum. Helt unikt gårdmiljø med københavnsk baggårdsstemning på mest charmerende vis.

De 126 etagemeter er fordelt på tre etager, hvor det skønneste store køkken alrum er placeret på anden sal, med fantastisk udsigt ud til stemningsfyldt gårdmiljø, Soveværelse, værelse og et helt nyrenoveret, lækkert badeværelse på tredje sal og endelig en skøn lounge på fjerde sal. Alt fremstår i flot og indflytningsklar stand og med gode materialevalg, der gør rummene nemme at indrette. Fra det hyggelige gårdmiljø er der egen indgang til en nydelig entré med praktisk klinkegulv, og med trappe direkte op til lejligheden. Hr træder man ind på anden sal i et lyst og lækkert opholdsmiljø, hvor køkken og stue er samlet i et. Rummet her blev renoveret i 2012, hvor de indvendige vægge blev fjernet, så man nu får masser af lys ind fra begge sider.

5

Samtidig blev der etableret et nyt køkken med elementer i grå højglans, mens stuen giver god plads til både spisebord og sofaer. Gulvet er belagt med lyse fyrretræsplanker, der går igen på de to øvrige etager. Fra køkkenet er der desuden udgang til en hyggelig altan, hvor dagens første cafe latte kan nydes morgensolens skær.

20 13

På tredje sal finder man et dejligt børneværelse, et soveværelse samt et virkelig flot badeværelse fra december 2019 med microcement på både gulv og brusenichens vægge og plads til vaskesøjle. Både toilet og armaturer er holdt i sort, og der er hverken gået på kompromis med design eller kvalitet.

15

På øverste etage venter et dejligt loungeområde, hvor man nemt kan skyde døren til side, så den store, sydvendte altan indgår som en integreret del af rummet. Her er der sol fra tidlig morgen til langt ud på de lange, lyse sommeraftener, og drømmer man om at nyde en flaske vin i hyggelige tosomhed, har man fundet den helt perfekte plads – med en herskabelig udsigt.Fra begge altaner kan man nyde udsynet over København, men selvom man bor centralt, er det ikke trafikstøj, der præger billedet.

8

Det er nemt at finde parkeringspladser i nærheden, og langt de fleste af dagligdagens gøremål kræver ikke, at bilen startes. Der er nemlig masser af indkøbsmuligheder og ikke mindst en metrostation indenfor få hundrede meter fra hoveddøren. Lejligheden er beliggende i en bevaringsværdig bygning, der siden1750 har prydet gadebilledet med sin gule facade og sprossede vinduer. Den smukke baggård indrammes af pudsede mure, der er med til at skabe en klassisk københavnerstemning, og her er der gode muligheder for at lære de mange søde naboer bedre at kende.

35

Fredericiagade er en stille sidegade til livlige Bredgade, der bugner af luksuriøse butikker og delikate restauranter. I nærområdet venter alt fra Kastellet og Kongens Have til havnepromenaden, Amalienborg og Nyhavn.

Se mere information om ejendommen her. 

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram