Bolighandel

SMUK LIEBHAVER EJENDOM

ADRESSE: VED DAMMEN 5, 2880 BAGSVÆRD

ezz05883
Et pragteksemplar af en smuk, klassisk patriciervilla fra 1913 udfolder sig i det meget børnevenlige og fredelige Regattakvarter ved Bagsværd Sø. I får et fortrinligt hjem på hele 395 etagemeter, der blandt andet brillerer med en vinkælder, et wellness-badeværelse, et fitnessrum og fire værelser foruden store, herskabelige stuer.

Ude fortsætter herlighederne med en betagende udsigt til de tre omkringliggende søer, en vestvendt terrasse og en stor grund på 1.466 m2.Allerede inden I passerer de store, rustikke smedejernslåger, fornemmer I, hvor storslået ejendommen er med hvid facade, termo-palævinduer og sort mansardtag med solceller. Ydermere bør I lægge mærke til det nydelige indgangsparti med granittrappe og søjler.

Som det første træder I ind en mageløs hall med flot, originalt stukloft, som videreføres i flere rum. Særligt den største stue imponerer med rigt udsmykket stukkatur og en enestående atmosfære. Her er installeret en Philipson-pejs samt adgang til en engelsk, buet udestue med palævinduer og en terrassedør. Stuens dekorative parketgulv fortsætter ind i den tilstødende spisestue, og herinde kan I dinere i en vidunderlig kulisse med høje vægpaneler og en oprindelig brændeovn. Køkkenet fremstår tidløst med grebsfrit interiør i hvid højglans, en eksklusiv stenbordplade og integrerede hårde hvidevarer primært fra Miele; herunder en indbygget kaffemaskine. Stueplanet fuldendes af et gæstetoilet og et værelse.

ezz05800

På første sal møder I de resterende tre værelser med udgange til hver sin balkon. Det største soveværelse har tidligere været to separate værelser og kan nemt opdeles igen. Etagen byder også på wellness-badeværelset med gulvvarme, spabad, bruseniche med vandfald og Duravit SensoWash-toilet. Dertil kommer den isolerede anden sal på 70 m2 med to disponible rum. I den højtliggende kælder venter en enorm vinkælder, fitnessrum med bad og et ekstra grovkøkken eller vaskerum.

ezz05733

Også udenfor beriges I med lækkerier i form af en pavillon og frugttræer i haven, en dobbelt garage med elporte, et værksted samt et cykel- og brændeskur. Desuden kan det nævnes, at hjemmet er renoveret med henblik på at bevare alle de originale og historiske elementer i huset. Badeværelset er istandsat i 2018, gæstetoilettet i 2019, mens gulvene i mange rum er nyslebne fra 2020.

ezz05765

I bosætter jer i et stille, attraktivt kvarter, hvor Bagsværd Sø, Slotsparken og Hareskoven er nærmeste naboer. Samtidig er beliggenheden centralt med alt til hverdagens behov inden for to kilometer, og til København tager det et kvarter i bil. Alt i alt et liebhaveri i særklasse.

Se mere information om ejendommen her.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram