Bolighandel

HOVEDSTADENS VILLAEJERE ER BLEVET EN HALV MIO. KR. RIGERE PÅ TRE ÅR

billede-forside

Kort afstand til arbejdspladser og lavt renteniveau har givet pæne prisstigninger i Hovedstaden de sidste tre år, vurderer Jesper Nielsen.

Personer, der købte en villa for tre år siden på 140 kvadratmeter, kan i dag notere en stigning i deres friværdi på knap en halv mio. kr. Mens kvadratmeterpriserne i ved udgangen af 2016 lå på godt 23.000 kr., var de ved udgangen af 2019 oppe på 26.500 kr. Det viser en analyse, som ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen har lavet af tal fra Boligsiden.dk.

-Jeg vil altid anbefale folk at købe fast ejendom, dels for at bestemme over og påvirke deres egen bolig, men også fordi det kan vise sig at være en fornuftig økonomisk investering, siger ejendomsmægler og direktør Jesper Nielsen, der driver fem forretninger i Hovedstaden.

Ifølge ham vil Hovedstaden blive ved med at et attraktivt sted at være boligejer i.

-Når man bor tæt på København, bor man også tæt på de fleste arbejdspladser og kulturtilbud, og det betyder, at vi alt andet lige vil blive vidner til stabile eller stigende priser mange år frem. Det er klart, at man ikke skal købe bolig med spekulation for øje med korte tidshorisonter, for kriser kan komme, men ejer man en bolig over en længere årrække i Hovedstaden, vil man som udgangspunkt opleve, at ens friværdi stiger, siger Jesper Nielsen.

Jesper Nielsen peger også på det attraktive renteniveau som driver for prisudviklingen.

-Der kan være udfordringer med at opnå fuld finansiering på grund af de regler, der findes til polstring, men lave renter giver alt andet lige højere boligpriser, og det er den virkelighed, som boligejerne lige nu lukrerer på, hvor man altså på papiret kan blive en halv mio. kroner rigere på tre år bare ved at eje sit eget hus, siger Jesper Nielsen.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram