Bolighandel

GEISLER & RØNNE BLIVER EN DEL AF JESPER NIELSEN

christian-lars-og-jesper-lille

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen åbner sin femte forretning med placering i Gentofte/Vangede. Christian Brandt-Müller bliver ny indehaver i Jesper Nielsen Vangede, som slår dørene op til påske.

Til påske genåbner ejendomsmæglerforretningen Geisler og Rønne på Vangedevej 137 i ny indpakning, når indehaver Christian Brandt-Müller indtræder som ny indehaver i Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen, som i forvejen har fire forretninger i hhv. Holte, Lyngby, Charlottenlund og Frederiksberg.

Håndværkerne er allerede i fuld gang med at omdanne lokalerne, så de får den særlige Jesper Nielsen-indretning, hvor der er lagt høj vægt på kvalitet og design.

-Den måde, vi har gjort det på i vores forretning, ligger ikke langt fra Jesper Nielsens livstilskoncept, så det har været et helt naturligt skridt at træde ind i et samarbejde, hvor der er så stærkt fokus på kunderne og høj kvalitet i alle facetter af boligrådgivningen, siger indehaver Christian Brandt-Müller.

Han ser især frem til, at have flere muskler at spille med i det nye setup.

-Jesper Nielsen har en stærk organisation, som er en del af det foreningsejede Nykredit, hvor vi i vores forretning nu kan koncentrere os meget mere om det nære mæglerarbejde, fordi den nye organisation tager sig af områder som markedsføring, digitale løsninger mm. Samtidig er Jesper utroligt kreativ og iderig, og han sætter også stor pris på sparring med sine partnere, siger Christian Brandt-Müller.

Med åbningen af den femte forretning med placering i Gentofte/Vangede ser Jesper Nielsen en mulighed for at skabe endnu mere synergi mellem sine forretninger til glæde for kunderne.

-Jeg er utroligt glad for, at Christian og hans team har valgt at blive en del af vores familie. Deres forretning er inde i en spændende udvikling, hvor jeg tror, at vi sammen kan tage den endnu videre. Og de har den samme kundetilgang, som vi har, hvor man aldrig går på kompromis, siger Jesper Nielsen.

Selvom den nye Jesper Nielsen-forretning først slår dørene op midt i april, kan man stadig kontakte både indehaver Christian Brandt-Müller på tlf. 8844 6007/ cbm@jespernielsen.dk og Lars Danielsen på 8844 6005/ ld@jespernielsen.dk, hvis man har brug for hjælp til sin bolig i Jesper Nielsen-regi.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram