Bolighandel

ENKELT & STILRENT

ADRESSE: STRANDVÆNGET 37, 2960 RUNGSTED KYST

img_3092

På Strandænget 37 kun godt 500 meter fra Øresund, finder du denne pragtfulde, lyse og funktionelle villa, som ejeren i 2010 sørgede for at få nyistandsat. Lokalområdet er et herligt sted for dine børn at vokse op. Der er stisystemer til Vallerødskolen, og når børnene har fri smutter de hen til Hørsholm Idrætsparks sportsfaciliteter, hvor de kan dyrke holdsport, gå til svømning, tennis og meget andet. For de ældre unge ligger Rungsted Gymnasium også i gåafstand. Nærmeste indkøbsmulighed i form af Aldi er ligeledes tæt på. Hvis du får behov for at koble af i naturen, møder du Rungsted Hegns overdådige naturrigdom godt et par kilometer væk. Her kan du få styr på tankerne blandt løvtræer og fortidsminder fra bronzealderen. Villaen tilbyder sig med en underetage på 110 m2, hvoraf de 82 m2 er godkendt til beboelse, og ydermere er der en overetage på 164 m2. Men disse nøgne facts yder dog slet ikke boligen retfærdighed.

img_3080 img_3074 img_3061

Indenfor har du endnu flere detaljer at fortabe dig i. Smukke marmorfliser, stemningsfulde franske døre og en fornem rummelighed med en fin loftshøjde.

img_3084 img_3020 img_3014 Du bemærker måske først, at arkitekten har udnyttet det kuperede terræn, som villaen er bygget ind i via et smukt trappesystem på den ene side af huset kan du gå op til den sydvestvendte baghave og en stor træterrasse, hvor du vil kunne sidde uforstyrret. Indenfor har du endnu flere detaljer at fortabe dig i. Smukke marmorfliser, stemningsfulde franske døre, en fornem rummelighed med en fin loftshøjde, og flere steder bemærker du en kontrast i form af mørke gulve og hvide vægge. I underetagen finder du husets bryggers, et gæstetoilet, og samlet set får du fire værelser i hele huset. To i underetagen og to i overetagen. Hver etage indeholder også eget badeværelse med badekar og bruser. Det ene værelse i underetagen har et kæmpe walk-in-closet og privat adgang til badeværelset. Et af værelserne i overetagen har ligeledes privat adgang til badeværelset. Kronen på værket får du i form et særdeles lyst opholdsmiljø i overetagen med et vinduesparti, som stort set fylder væggen ud mod baghaven og terrassen. Opholdsmiljøet består blandt andet af et køkken-alrum, hvor køkkenet er i høj kvalitet med elementer i hvidt, grebsfrit design. Alrummet er i åben forbindelse med en hyggelig opholdsstue.

Se mere information omkring ejendommen her.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram