Bolighandel

EN PERSONLIG HISTORIE

MAKE_YOURSELF_AT_HOME_2

En lille historie fra mit liv: Jeg har været selvstændig ejendomsmægler i snart 20 år. Da jeg som 24 årig i 1996, sammen med en kollega, åbnede min første mæglerforretning på Sorgenfri Torv i Virum, var det for lånte penge. Min kollega og jeg fik et lån af Amagerbanken på kr. 500.000, uden sikkerhed – på vores glatte ansigt. Det eneste jeg havde var en belånt bil, et forbrugslån på 60.000 og en lejelejlighed. Efter et par år træk min kollega sig og jeg kæmpede som en gal for at have omsætning nok, til at kunne betale moms og alle de regninger jeg løbende fik ind af døren. Det lykkedes heldigvis og jeg fik stille og roligt (arbejdede 6 dage om ugen) arbejdet mig op til at få en lille og stabil forretning. Årene gik, adressen og firmanavnet skiftede, der kom flere forretninger til (4 stk.) frem til lige før finanskrisen, hvor jeg heldigvis traf et valg. Jeg ville af hjertet gerne lave mit eget koncept, jeg havde en klar ide om hvordan det skulle se ud, hvad vi skulle kunne mv. Jeg frasolgte mine tre forretninger og udvidede forretningen i Holte til et større lokale (købte Øverødvej 76) hvor vi ligger i dag.

“Jeg ville af hjertet gerne lave mit eget koncept”

Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Nielsen blev en realitet i 2010, 14 år efter jeg sammen med en kollega åbnede på Sorgenfri Torv i Virum. Siden da har jeg forsøgt løbende at udvikle min forretning, der har afgjort været en del kollegaer forbi forretningen, men jeg kan med stolthed i stemmen sige, at jeg den dag i dag er stolt over de ansatte jeg har og har haft. De har været en kæmpe del af hvor vi er idag. Et stort tak til hver og en, hvor jeg særligt vil fremhæve Frank Hansen, som har holdt mig ud i snart 14 år.

MAKE_YOURSELF_AT_HOME_1

Kgs. Lyngby har jeg personligt et forhold til. Min morfar og mormor havde Lyngby Glas på Nørgaardsvej og min mor havde forretningen Coral i Lyngby Storcenter i mange mange år. Jeg selv stod, fra helt lille på Store Torv, og fyrede remser af i tombolaen eller solgte brændte mandler hos Tage og Margunn- altid placeret på en skammel for at kunne nå op til disken og kunderne.

“Jo Morfar, han var en rigtig forretningsmand”

Jeg glemmer aldrig, at min morfar (Holger Jepsen) en dag kom forbi, mens jeg stod og råbte remser om bamser i tombolaen, og iagttog mig, gik så over til mig og rettede på mit lille slips. Jo morfar, han var en rigtig forretningsmand og tingene skulle altid være i orden. Morfar endte også med at sende mig på kostskole – Herlufsholm – jeg var vist kun 12 år, men morfar ville også ha’ en slægtning på denne skole, for det havde hans venner. Men den tid savner jeg ikke – som i slet ikke. Til det var jeg for lille. NÅ, men tilbage til Kgs. Lyngby, der har jeg også boet flere gange – i de hyggelige dobbelthuse på Frem, sidenhen på Fortunvænget 28, hvor jeg elskede at bo. De gode minder gjorde, at Kgs. Lyngby var jeg absolut ikke færdig med.

lyngby-butik helen-og-jesper

Derfor åbnede jeg i September 2015 vores nye Kgs. Lyngby afdeling, som er blevet så fin en forretningen hvis jeg selv må sige det. Jeg elsker allerede mit nye barn. Det er heldigvis lykkedes mig at få en af branchens dygtigste mæglere som parter i Kgs. Lyngby afdelingen. Et godt menneske, en charmerende skikkelse, arbejdsom og har helt styr på etik, moral og situationsfornemmelse – HELEN FALKENBERG. Jeg glæder mig vildt til fremtiden som allerede er kommet godt i gang. Godt gået Helen! I mellemtiden har jeg jo fået mine tre skønne børn, min elskede hustru igennem 12,5 år, Lisbeth, og bor i dag i Trørød, i mit elskede barndomshjem, hvor jeg selv boede med min mor, far og tre søskende (jeg er den yngste). Min hustru spurgte mig en dag:” tænker du ikke over hvad folk tænker om, at du bor i dit “lille” barndomshjem? Mit svar er jo – og jeg er pisse ligeglad (undskyld mit franske), men nu har vi boet i store palæer på Strandvejen, flot stort nybygget hus i Trørød, vi kunne nemt gøre det igen- MEN det gør mig sku ikke mere lykkelig. Det er hvad der er inde i hjemmet der gør mig lykkelig og ikke det ydre.

BARNDOMSHJEM_1 BARNDOMSHJEM_14

Jeg er jo efterhånden også blevet en ældre herre på 44 år og tænker nok anderledes end jeg gjorde da jeg var 30 år. Hvor jeg klart stilede efter alle de materielle symboler – men det tæller ikke så meget mere. Nb. Jeg er flyttet igen, presset blev for stort med 5 familiemedlemmer og et toilet/bad. Jeg ville ha’ et stort badeværelse istedet for et bad/toilet og et ekstra toilet. Ikke så god en ide når vi var 5. Adressen er nu i Holte, men kun 1.000 meter fra det gamle barndomshjem, som jeg har lejet ud. Nu er der masser af M2 – og badeværelser, og vi er faldet godt til. Jeg har de seneste 15 år lavet TV, jeg elsker at lave TV – intet mindre. I starten med Hammerslag handlede det om at brande min virksomhed og det var et spændende medie som mange nok er tiltrukket af. Sjove og spændende mennesker og oplevelser var selvfølgelig også en del af det. De seneste 5 år, hvor jeg har lavet “i hus til halsen” har det handlet utroligt meget om at hjælpe nogle medmennesker, der i den grad sad/sidder med kæmpe problemer i livet. Ingen tvivl om, at det den dagi dag er motoren når jeg drager afsted ud i det ganske land og efterlader min elskede familie for en stund. Det giver mig indsigt i andre menneskers liv, forståelse for andre menneskers problemer og det gør godt indeni at gøre en forskel.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram