Arkitektur

UNDERJORDISK PARKERING

1

Underjordisk parkering lyder måske som noget, der er forbeholdt Batman eller store offentlige parkeringsanlæg. Men der kan være mange gode grunde til at udnytte din grund og grave parkering ned i kælderniveau. Danske BoligArkitekter viser her fire bud fra arkitekterne på underjordisk parkering og overvejelserne bag.

Af: Camilla Vinkel / Foto: Danske BoligArkitekter

UDSKÅRET PARKERING

Villaen i dette projekt, som er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen, er beliggende på en meget kuperet grund. Arkitekten har derfor valgt at udnytte grundens præmisser til at lave en garage i kælderniveau og opføre en bolig i en skarp geometrisk figur i form af et rektangel, hvori der er udskåret arealer, der skaber gårdrum og indeliggende terrasser.

På billedet herover ses resultatet af udskæringerne og hvordan en vestvendt altan er placeret over garageniveau. Betonskiver og sokkel optager det kuperede terræn og markerer indgangen til husets garage. Se mere fra Danske BoligArkitekter her.

 

2

GARAGE I KLITTERNE

Arkitekt Riko Sprohar Lundqvist har tegnet dette klassiske sommerhus, som skulle have respekt for området ved Vesterhavet og have masser af plads. Sommerhuset er derfor opført i sortmalet træ med hvide, sprossede vinduer, pudset skorsten og træspån på taget.

Sommerhuset er placeret midt i strandklitten med udsigt til det brusende hav og fra sommerhusets ene side ligner det et étplanshus. Fra den anden side af huset kommer en hel kælderetage, som er gemt i klitterne, dog til syne. Her er der både etableret værelser og garage.  Se mere fra Danske BoligArkitekter her.

 

3

PARKERING MED AFTENSOL

Arkitekt Per Hartwig har tegnet dette projekt til en familie, som havde en stor drøm om at bo ved vandet og have en bolig med masser af gode, store terrasser og hyggelige kroge rundt om huset. Parkering blev derfor placeret i kælderniveau, så taget kunne bruges til at etablere en vest-vendt terrasse hvorfra aftensolen kan nydes.

I forbindelse med at projektet blev tegnede lavede arkitekten en række simulationer og test på den udendørs belysning ved garagen i en 3D model, for at sikre det rette resultat. Se mere fra Danske BoligArkitekter her.

 

4

FAMILIEHUS I FLERE NIVEAUER

Arkitekt Steen Bjørn Lundhild har tegnet denne villa, hvor der er leget med forskellige niveauer i bygningen. Garagen er i niveau med en høj kælder, hvor nogle smalle vinduer langs kælderens loft giver lys til rummene. I forbindelse med garagen er der etableret et multirum, kontor og fitness. Taget på garagen er udnyttet til at etablere en stor terrasse i forlængelse med stuen. Se mere fra Danske BoligArkitekter her.

 

dba_logo_positiv

DENNE ARTIKEL ER UDGIVET I SAMARBEJDE
MED DANSKE BOLIGARKITEKTER

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske Boligarkitekter.dk
er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere
- find inspiration blandt hunderedvis af om- og tilbygninger samt nybyggeri, og find netop
den arkitekt, der passer til dit byggeriprojekt.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram