Arkitektur

MODERNE LANDIDYL

landliv-i-laekre-materialer

Af: Camilla Vinkel / Foto: Danske BoligArkitekter

Landidyl behøver slet ikke at indbefatte stråtag og gamle lavloftede huse! Danske BoligArkitekter viser dig her fire eksempler fra arkitekterne på et moderne landliv, hvor relationen til naturen og omgivelserne stadig er i højsædet.

LANDLIV I LÆKRE MATERIALER

Selvom man bor langt fra byen, kan behovet for fornyelse stadig være der. Med Farmer House har Arkitekt Lars Bo Poulsen lavet en moderne fortolkning af hovedhuset, hvor familien har deres dagligdag. Boligen har to tilhørende haller, og sammen danner de en gårdsplads, som man kender dem fra den traditionelle gård. Det helt enkle udtryk er kombineret med lækre materialer som træ, tegl og træ. Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

 

moderne-fortolkning-af-stuehus

MODERNE FORTOLKNING AF STUEHUSET

Huset her er en moderne fortolkning af det traditionelle stuehus, udtænkt af Arkitekt Jesper Korf. Stuehuset er en del af en ældre klassisk trelænget gård. Materialer, farvevalg og geometri forholder sig til de gamle bygninger. Den markante tagflade er beklædt med stålplader, ligesom de øvrige bygninger. Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

 

nyfortolkning-af-firlaenget-bondegaard

NYFORTOLKNING AF FIRLÆNGET BONDEGÅRD

Landejendommen her er opført på en stor naturgrund, som ligger 50 m over havoverfladen med udsigt over et landskab præget af skov og marker. Den arkitektoniske idé, som er udformet af Arkitekt Steen Bjørn Lundhild, var at skabe en firlænget “bondegård” med et moderne udtryk. Der er lagt stor vægt på at skabe en bolig, hvor fritidsinteresser er en naturlig del af den daglige rytme i huset. Belle Møllebanke er opført i de bedste materialer og søgt tilpasset naturen i området af samme navn. Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

 

landejendom-med-orangeri

LANDEJENDOM MED ORANGERI

I et naturskønt område i Østjylland har Arkitekt Rasmus Bak tegnet denne moderne gård. Byggeriet består af tre længer med henholdsvis hovedhus, orangeri og garage. Alle tre længer forholder sig til det omkringliggende landskab med sine afdæmpede jordfarver i tegl, træ og tombak. Selve boligen er gennemlyst og herfra er der et storslået kig ud over landskabet og horisonten. Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

dba_logo_positiv

DENNE ARTIKEL ER UDGIVET I SAMARBEJDE
MED DANSKE BOLIGARKITEKTER

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske Boligarkitekter.dk
er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere
- find inspiration blandt hunderedvis af om- og tilbygninger samt nybyggeri, og find netop
den arkitekt, der passer til dit byggeriprojekt.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram