Arkitektur

BOLIGARKITEKTER: SÅDAN VIL DANSKERNE BO I 2020

 genbrug_og-til-nybyggeri1

Bæredygtighed, ærlighed, indbygget inventar og rum til ro. Danskerne har fokus på det simple og naturlige i boligen i 2020. Trenden peger også mod at flere af os vil bo flere sammen – og gerne på landet.

Der er ved at ske et markant skifte i den danske boligarkitektur. Det viser Trendguide 2020 fra Danske Boligarkitekter, hvor arkitekter fra hele landet har budt ind med, hvad der rører sig blandt de boligejerne, der lige nu er ved at få bygget nyt, bygget om eller renove

”Vi ser flere nye tendenser, men den stærkeste er helt klart bæredygtighed. Boligejernes interesse for bæredygtige løsninger og alternativer er kæmpestor, og interessen er til stede på mange planer” siger Pernille Hjorth, arkitekt og sekretariatsleder i Danske BoligArkitekter, der er et fælles website for selvstændige arkitekter over hele landet.

Derudover peger tendenserne i retning af ærlighed og autenticitet i byggeriet, at inventar skal tegnes sammen med huset og at der skal være et rum eller et sted til ro og fordybelse. Og så vil vi gerne have huse, der kan bruges til andet og mere end blot at være bolig for en enkelt familie. Måske endda på landet.

 

BÆREDYGTIGHED SLÅR FOR ALVOR IGENNEM

Det er efterhånden gået op for boligejerne, at miljøet er udfordret. Og en af de store syndere, når det kommer til CO2 udledning er netop det traditionelle byggeri. Derfor er der en stigende efterspørgsel efter træ som byggemateriale. Særligt de nordiske træsorter som fyr, eg, birk og pil er tilbage.

”Træ er smukt og giver en mindre klimabelastning. Materialet har nogle fine egenskaber både som facadebeklædning og til konstruktioner og indvendigt inventar. Det er et forholdsvis billigt byggemateriale, men med et enormt arkitektonisk potentiale,” siger Pernille Hjorth fra Danske BoligArkitekter.

En anden klar tendens er, at flere boligejerne vælger at genbruge byggematerialer i stedet for blot at købe nyt. Har køkkenet det grundlæggende godt, får det en opdatering, kernetræsvinduerne udskiftes ikke med nye i plast og gamle mursten genbruges, hvilket både giver patina og kontrast til ny arkitektur.

 

VI VIL SE MATERIALERNE

Udover en fornyet interesse for naturmaterialer som fx træ, oplever arkitekterne i Danske BoligArkitekter, at der er et opgør på vej med tidligere tiders prangende og polerede stil. I stedet foretrækker boligejerne at vise materialernes sande udtryk frem.

”Hvor vi tidligere gemte alt væk bag pyntelister og hvid puds, har flere fået øjnene op for skønheden i de rå og ubearbejdede naturmaterialer. Vi vil gerne se knasterne i træet, og de grove samlinger. Der er en større ærlighed omkring materialerne og det, huset består af, som vi nu ønsker at vise frem,” siger Pernille Hjorth.

the architect's home
Mere rå natur, synlige knaster og grove samlinger og mindre puds og pyntelister. Vi er på vej væk fra det polerede og prangende. Der er stor interesse i at vise materialer og konstruktioner ærligt frem. Det må gerne være rustik og karakterfuldt som i denne bolig, der er indrettet i en gammel lade. Det er arkitekt Hanne Lind-Bonderup fra Tegnestuen LBB3, der har ombygget laden, som har smukke, fritlagte spær, rå betongulve og vægge af simple krydsfinerplader. Se mere fra laden her.

 

MØBLER BLIVER EN DEL AF HUSET

I virkeligheden er der ikke noget nyt i, at arkitekten tegner inventar, der passer til det enkelte hus. Sådan var det også i 1950’erne og 1960’erne, men siden forsvandt det. Nu er tendensen tilbage, og arkitekterne oplever, at boligejerne gerne vil have møbler, der falder sammen med den øvrige stil i huset og følger med, når huset sælges. Det kan være en niche med kontorplads ved vinduet eller en alkove til læsning og afslapning i løbet af dagen. ”Lidt kækt kan man sige, at sofaen forsvinder. Måske sker det ikke helt, men vi oplever en stor interesse for alle typer af arkitekttegnet inventar- fra smarte opbevaringsmøbler til sidde- og liggemøbler, der smelter sømløst sammen med rummet,” siger Pernille Hjorth.

moebler-bliver-en-del-af-huset
Vi har set det før: Indbyggede møbler, der er tegnet specifikt til det enkelte hus. Sådan var det også i 1950’erne og 1960’erne, men siden forsvandt det. Nu er trenden tilbage og arkitekterne oplever at flere boligejerne vil have tegnet unikke møbler og inventar. Det kan være en bænk i stuen, en niche med kontorplads ved vinduet eller en alkove til læsning og afslapning i løbet af dagen. I dette fantastiske nybyggede hus har arkitekt Allan Lorenzen tegnet bænke, skabe, reoler og skriveborde så de smelter sammen med husets arkitektur. Se hele huset her.

 

RUM TIL RO

For et årti siden hed det et velværerum og var primært et velvoksent badeværelse. Nu er tendensen en anden. Boligejerne drømmer om et rum til ro med plads til selvforkælelse i form af fordybelse og afslapning.

”Selvforkælelse har fået en anden betydning, og indebærer ikke nødvendigvis en masse vand- og energiforbrugende anordninger på badeværelset. I dag har spa-badet og velvære-rummet fået konkurrence af andre pauserum fx orangeriet eller annekset i baghavens grønne hjørne. Vi oplever en stigende interesse for særlige rum, hvor man kan være sig selv og helst i kontakt med naturen, hvis det er muligt. Boligens uderum er i høj kurs og mange bygger netop boligen om for at opnå en bedre sammenhæng med haven og den omkringliggende natur. Nogle vælger ligefrem at bygge et anneks, hvor man kan trække sig tilbage. Det handler ikke kun om at være afkoblet digitalt, men snarere om at være i dyb kontakt med sig selv,” siger Pernille Hjorth.

boligen-som-ladestation3
Bæredygtighed handler ikke kun om at tage hensyn til klodens ressourcer, men også vores egne. Ro og afkobling er blevet den luksus vi forærer os selv, når hverdagen bliver for hektisk. Dette anneks er tegnet af arkitekt Rasmus Skaarup fra 2r Arkitekter, og løste både et pladsproblem og gav familien et fredeligt frirum i tæt kontakt med naturen. Se flere billeder fra annekset her.

 

PLADS TIL FLERE

Arkitekterne i landets yderområder og landkommuner kan se en ny tendens, efter mange år, hvor de unge søgte mod byerne. Børnefamilierne vender tilbage og vil gerne have en mindre stresset hverdag, et sted med plads – gerne til at bo sammen og til at kombinere bolig og arbejde.

”Vores boliger er under forvandling, og det er egentlig ikke så underligt, når man tænker på at vi i Danmark har 37 forskellige familieformer. Den mangfoldighed afspejler sig også i vores måde at bo på. Det ser vi både på landet og i byerne. De nye huse må gerne kunne rumme både flere familier eller generationer og en hjemmearbejdsplads,” siger Pernille Hjorth fra Danske BoligArkitekter.

Hun peger også på, at danskerne for alvor har fået smag for fællesskabet, og at vi gerne deler bilen og de praktiske opgaver med andre.

Fra 2008 til 2018 er der sket en stigning på 28% i antallet af husstande, hvor flere generationer bor sammen. Og det er også noget, arkitekterne kan mærke. De fleksible boliger skal nemlig også give mulighed for, at flere generationer kan bo sammen.

”Ikke sådan forstået, at man skal være sammen hele tiden. Men at der både er rum til fællesskab og til at være alene med sine nærmeste. Det er en løsning, der passer mange, for på den måde kan bedsteforældre hjælpe med børnene og samtidig få hjælp med de ting, der bliver sværere, når man bliver ældre. Og så er det jo rart at kunne deles om udgifterne,” siger Pernille Hjorth.

nye-boformer
Danskerne har for alvor fået smag for fællesskabet og de alternative boformer. Stadig flere vælger at flytte i bofællesskaber med enten familie eller venner. Vi deles gerne deles om mere, og søger boliger med indbygget fleksibilitet, der matcher den mangfoldighed af familieformer i Danmark. Dette dobbelthus i træ er tegnet af arkitekterne fra Monomal og danner rammen om to familiers bofællesskab. Se flere billeder fra huset her.

 

naturen-traekker1 naturen-traekker2
Det spirer og gror i det danske land. Vi er vilde med udestuer, og har vi plads nok i haven, indretter vi også gerne et luksuriøst orangeri. Dette imponerende væksthus er tegnet af arkitekt Rasmus Bak som en del af en større, nybygget villa. Se hele huset her.

 

genbrug_og-til-nybyggeri2
Skal man tro arkitekterne i Danske BoligArkitekter kommer vi til at bygge meget mere med genbrugsmaterialer. Huset her er et fremragende eksempel på hvordan smukke kvalitetstegl kan genbruges i en ny sammenhæng. Huset er tegnet af arkitekt Jesper Korf fra N+P Arkitektur, og har en underetage af gule tegl, som også er synlige i rummene indenfor. Se mere fra huset her.

 


Fakta om Danske BoligArkitekter

Danske BoligArkitekters primære opgave er at oplyse om, hvad arkitekter kan bidrage med i forbindelse med større byggeprojekter. Vi skaber kontakt mellem boligejere og kompetente arkitekter, der kan give rådgivning både før og under byggeprocessen.

Arkitekterne er ikke ansat hos Danske BoligArkitekter, men driver deres egne selvstændige virksomheder over hele Danmark. Fælles for dem alle er, at de er medlem af brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder, som siden 2012 har drevet Danske BoligArkitekter som en non-profit-ordning sammen med Videncentret Bolius.

Danske BoligArkitekters ’Trendguide 2020’ kan downloades på www.dbark.dk

dba_logo_positiv

DENNE ARTIKEL ER UDGIVET I SAMARBEJDE
MED DANSKE BOLIGARKITEKTER

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske Boligarkitekter.dk
er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere
- find inspiration blandt hunderedvis af om- og tilbygninger samt nybyggeri, og find netop
den arkitekt, der passer til dit byggeriprojekt.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram