Arkitektur

10 SMUKKE VINDUER

1
Af: Ida Pedersen / Foto: Christina Kayser Onsgaard, Andreas Mikkel Hansen og Steffen Stamp

Vinduer kan mere end blot at trække dagslys ind i boligen. Noget helt særligt er kigget ud – en detalje som mange arkitekter arbejder ind i deres løsninger, når de tegner på et hus. Danske BoligArkitekter viser her 10 fine eksempler på særligt smukke vinduespartier fra arkitekterne, der giver boligen et arkitektonisk løft og et skønt kig ud.

EN SANDWICH AF GLAS, STÅL OG TRÆ

I det nybyggede sommerhus, tegnet af arkitekt Niels Christoffersen, er en 180 graders skøn havudsigt udnyttet til perfektion. Det elegante vinduesparti har spinkle vinduesrammer af stål og ligger næsten som en sandwich imellem tagudhænget og træterrassen. Lofterne indvendigt og udvendigt er beklædt med de samme trælister, der får taget til at virke som en sammenhængende helhed, der leder blikket ud af mod havet. Besøg det nybyggede sommerhus hos Danske BoligArkitekter her.

2

BUNGALOWENS FINE DETALJER

Den for hustypen så karakteristiske karnap, er blevet totalrenoveret af arkitekt Thomas Hjort med nyt vinduesparti i teak, udvendig kobberinddækning og siddeplads med udsigt til haven. Karnappen er med til at bevare 30’er-bungalowens sjæl og charme. Se mere til det fine hjem hos Danske BoligArkitekter her.

RUNDET ENDEVÆG AF GLAS

Sommerhuset, der ligger tæt på Kattegat, og er tegnet af arkitekt Eva Kristine Brørup, har form som en tube. Kombinationen af træ, tubeformen og endevæggen af glas skaber et helt særligt arkitektonisk rum, hvor blikket drages mod naturen for enden af stuen. Se mere til det anderledes sommerhus hos Danske BoligArkitekter her.

RAVNER AF LYS

Arkitekt Uffe Topsøe-Jensen har ladet sig inspirere af nordisk og japansk arkitektur i nyfortolkning af det traditionelle sadeltagshus. En sprække af lys lukkes ind af loftvinduet, der bevæger sig ned på siden af huset og bliver til ét aflangt vindue. Lyset og det dobbelthøje rum skaber en spændende rumlighed i boligen. Se mere til boligen hos Danske BoligArkitekter her.

5

DET ORIGINALE KILEVINDUE

I Friis og Moltke-villaen fra 1959, renoveret af arkitekt Rasmus Bak, er flere originale detaljer beholdt – deriblandt det originale kilevindue i stuen, der følger taghældningen. I renoveringen er der skabt sammenhæng, ved at føre kilevinduet videre i det ene børneværelse. Se mere til den arkitekttegnede villa fra 50’erne hos Danske BoligArkitekter her.

UDSIGTSPLADS I WELLNESSRUMMET

Arkitekt Allan Lorenzen har skabt wellness i boligen, der ligger i perfekt harmoni med omkringliggende natur. Den lange skabsvæg i badeværelset har en dyb vinduesniche, der fungerer som siddeplads og giver et indrammet kig til naturen – næsten som et maleri. Se mere til det harmoniske hjem hos Danske BoligArkitekter her.

GLAS I TO ETAGER

Både tag og facade er beklædt med de coatede stålplader og giver huset sit monolitiske udtryk – som var det hugget i sten. Endevæggene bryder ud i glas, og sikrer lys og luft til det store åbne rum indenfor, hvor førstesal er et stort opholdsrum med køkken. Boligen er bygget af ejeren selv, og den er tegnet af arkitekt Rasmus Skaarup. Se mere til den selvbyggede villa hos Danske BoligArkitekter her.

8

KARAKTERISTISKE HJØRNEVUNDUER

Arkitekt Jan Smidt Andreasen har tegnet sit eget hjem som en nyfortolkning af funkisvillaen. Huset er derfor bygget med de karakteristiske hjørnevinduer, ligesom taget er fladt og murværket er uden pynt og overflødige detaljer. Husets facader er hvidpudsede mursten med vinduer og paneler af egetræ. Se mere til det skønne funkishjem hos Danske BoligArkitekter her.

9

HERSKABELIGT OG HØJLOFTET

Den oprindelige arkitektur er genskabt i villaen fra 30’erne ved hjælp af arkitekt Allan Lorenzen. I den store stue med parketgulv og utrolig højt til loftet, skaber det store vindue en herskabelig og storslået stemning. Se mere til villaen hos Danske BoligArktekter her.

10

USYNLIG OVERGANG MELLEM INDE OG UDE

Ruderne i det ombyggede sommerhus har arkitekt Søren Sarup ladet gå helt ned i gulvet, i stedet for at ramme dem ind med normale vinduesrammer. Terrassen og gulvet ligger i samme niveau, og på den måde kan blikket glide let og frit. Resultatet er, at inde og ude flyder sammen, som var det ét, og pejsen står som en skulptur i glasfacaden. Se mere til sommerhuset i tæt kontakt med naturen hos Danske BoligArkitekter her.

dba_logo_positiv

DENNE ARTIKEL ER UDGIVET I SAMARBEJDE
MED DANSKE BOLIGARKITEKTER

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske Boligarkitekter.dk
er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i byggeprojekter for boligejere
- find inspiration blandt hunderedvis af om- og tilbygninger samt nybyggeri, og find netop
den arkitekt, der passer til dit byggeriprojekt.

Relaterede artikler

Køberkartotek

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde hjem.

Beskriv dine ønsker for din fremtidige bolig. I det øjeblik vi får en bolig til salg, der matcher dine behov, kontakter vi dig.

Tilmeld dig køberkartoteket her

Salgsvurdering

Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre en god handel.

Bestil en uforpligtende og gratis salgsvurdering,
så kontakter vi dig for nærmere aftale.

Bestil vurdering her

Følg @jespernielsen.dk på instagram